Det er altid rart at give gaver. Men det er allerrarest, når man føler, at den gave man giver, er en god en af slagsen, som modtageren vil blive glad for. Spørgsmålet er bare, hvad en god gave er. Svaret på det spørgsmål afhænger af flere forskellige ting; blandt andet af modtageren og begivenheden, gaven skal gives i forbindelse med – der er stor forskel på en julegave til bedstemor og en lidt frisk gave til studenten. En god gave kan altså nærmere bestemt være flere forskellige ting, men der er et par generelle retningslinjer, man kan følge, hvis man gerne vil give en god gave.

Det er tanken, der tæller

Det er vigtigt først og fremmest at huske på, at det er tanken, der tæller, når man giver en gave. Denne vending bruges ofte, men den er så sand, som den er sagt. Når du giver en gave, er den sande gave i virkeligheden, at du har haft et ønske om at glæde personen, der skal modtage gaven. Dette kommer endnu tydeligere til udtryk, når der er blevet lagt tanker og overvejelser i gaven. Bruger du tid på at finde noget helt særligt og personligt, som du ved, at modtageren vil sætte pris på, vil det kunne mærkes på gaven. Du kan for eksempel bruge tid på at finde inspiration til gaveidéer til hende på nettet. Dette gør hverken din gave kedelig eller upersonlig – den ekstra indsats vil tværtimod kunne mærkes i gaven, fordi der lægger mere tanke bag.

En gave, der passer til begivenheden

Når du skal finde på en god gaveidé, kan det også give rigtig god mening at have begivenheden, gaven skal gives i forbindelse med in mente. Ofte vil typen af begivenhed influere hvilken type gave, det giver mening at give. Er der eksempelvis tale om en helt særlig begivenhed, som kun forekommer en gang i modtagerens liv såsom et bryllup, en konfirmation eller en barnedåb, kan det give mening at give en lidt større og mere ekstravagant gave, end hvis der er tale om en almindelig fødselsdag eller måske en juleaften.

Du kan selvfølgelig altid give lige nøjagtig den gave, du har lyst til at give, men er du i tvivl om eksempelvis budget, eller har du i det hele taget svært ved at finde på en god idé, kan du altså med fordel have begivenheden med i dine overvejelser.

En ting modtageren ikke ville have købt til sig selv

En god gave kan i øvrigt ofte være defineret ved, at det er en ting, modtageren ønsker sig, men ikke kunne finde på at investere i til sig selv. Det kan være fordi, det er en større investering eller fordi, det er en af de slags ting, der ofte bliver nedprioriteret til fordel for mere praktiske ting i hverdagen.

Er modtageren af din gave eksempelvis den aktive type, kan du give vedkommende en motionscykel i gave. Her er der tale om en ting, modtageren med garanti vil kunne få glæde af meget og ofte, men som de fleste ikke ville være tilbøjelige til at ofre penge på til sig selv.